Smartlog v3 » Strøtanker og andet » Nu det jul igen
Opret egen blog | Næste blog »

Strøtanker og andet

Det næste øjeblik af mit liv

Nu det jul igen

23. Sep 2006 22:53, Stina

Der er få tidspunkter hvor jeg virkelig synes at det at blive sygeplejerske var en fantastisk dårlig ide. Nu er jeg lige blevet mindet om et af dem. Det årlige juleplan er netop blevet hængt op.. Det vil sige planen hvor du skriver dig på de skodvagter du har "lyst" til at tage mellem jul og nytår. Der er allerede fyldt en del ønsker på dagene imellem, og selv nytårs aften er blevet besat. Men tilbage står juleaften og nat og skriger ud til sin omverdenen at det sikkert igen ender med en lodtrækning. Jeg håber bare at de 2 der skal til melder sig frivilligt, så ingen skal bide i den sure citron det er at blive tvunget ind i sådan en vagt.

I øvrigt synes jeg at ingen bør være indlagt i julen, og at Rigshospitalet skal holde lukket mellem jul og nytår.

Enten det eller vi må få nogle flere muslimer til at være sygeplejersker. Jeg arbejder glædeligt under ramadanan.

Kommentarer

  1. LeneKC
    23. Sep 2006 23:15
    1

    Eller også skulle de gøre som på min afdeling. Her har alle et nummer, og så er der lavet et rul for juleaften, dvs hvis man bliver ansat som vikar går man ind i rækken for den man vikarierer for. Det ændrer ikke faktum, at det er træls altid at skulle arbejde helligdage, men det giver en vis ro, at man ved i lang tid forinden, hvem der skal arbejde juleaften. Jeg arbejdede for to år siden og ved at jeg skal om 6 år igen. Og som en af vore nye unge sagde, alle andre steder sætter man altid de nye til den vagt, så hun havde været bekymret.

  2. Stina
    24. Sep 2006 23:02
    2

    Tror ikke det er en mulighed på min afdeling. Der er en del med specialaftaler, og der har været så stor udskiftning de sidste par år at det ikke er til at holde styr på. Der er vist ikke rigtigt overblik over hvem der bør tage den næste, kun et par enkelte der helt sikkert ikke behøver hvis de ikke vil. Vi håber på frivilligheden træder til, og ellers må "taberen" bide i det sure æble.
    Ideen om den ordning synes jeg ville være meget bedre hvis jeg kunne forestille mig at arbejde hvor jeg er i mere end 8 år.. Det kan jeg ikke lige nu:)

Arkiv