Smartlog v3 » Strøtanker og andet » Store leveringsdag
Opret egen blog | Næste blog »

Strøtanker og andet

Det næste øjeblik af mit liv

Store leveringsdag

18. Oct 2006 20:31, Stina

Mine fridage er gået i flyvende fart. Jeg har nået at være i tivoli og se deres halloweenhygge. Halloween er egentlig ikke noget der siger mig noget, men hyggeligt var der i tivoli der i feriens anledning var pyntet op med levende trolde og hekse til at skræmme de besøgene.

Ellers har jeg nået noget rengøríng. Mangler stadig en del. Lillesøsteren på 13 kommer forbi i weekenden, og for at hendes astma ikke skal gå amok skal der være begrænsing på mængden af støv i hjørnerne.

Ellers er det i morgen Store leverings dag. Jeg har bestilt den sædvanlige mængde af en kødpakke fra slagteren der bringer ud og tager forbrugsforeningskort. Så har jeg desuden bestilt frugt og grønt fra Årstiderne for første gang. Tænker at hvis vi får frugt og grønt bragt hele vejen op til 5., så spiser vi nok noget mere af det. Jeg blev så også lige fristet til at vi skulle snuppe deres fiskepakke hver tredie uge. Jeg æææælsker fisk. Jeg håber at alt bliver så godt som jeg håber, jeg vil i hvert fald skynde mig hjem i morgen og glæde mig over de goder jeg ikke selv skal slæbe op på 5.

Nå men det eneste jeg så venter på er mine Harry Potter bøger.. men de er ikke engang sendt af sted af Amazon på trods af at de skulle have været her den 6. oktober. I det mindste har de givet mig et gavekort på 3 pund for at skrive og undre mig. Svaret er ganske enkelt at de ikke har fået det leveret endnu, så jeg må vel væbne mig med tålmodighed der.

Nå men nu vil jeg sætte mig over og nyde lidt Desperate housewifes, og så et varmt bad og en tur i det rene sengetøj. Dejlig aften.

Kommentarer

  1. Ralph Lauren Outlet
    11. Dec 2012 09:03
    1

    ils ont des convulsions ou du coma lorsqu'on les agite ou lorsqu'on secoue

Arkiv

Relaterede