Smartlog v3 » Strøtanker og andet » Vores lille smuttur
Opret egen blog | Næste blog »

Strøtanker og andet

Det næste øjeblik af mit liv

Vores lille smuttur

28. Jun 2006 12:29, Stina

Vi var som bekendt en tur i Oslo i sidste weekend. Vi tog af sted fra København med båden fredag morgen og kom hjem søndag morgen.

Det var en superhyggelig tur, med rigtigt mange gode grin. Det viste sig at der var en slags gaypride i Oslo om lørdagen, så båden op var fuldt af festemte og meget udadvendte unge herrer.

Da vi kom af båden om morgenen stod vi med problemet " hvad skal vi gøre med vores 6 timer i Oslo" Vi endte med at tage en tur med sightseeingbusserne, hvor vi sprang af og tog et smut op om holmenkollen dvs smut og smut.. det tog en del tunge pust for den uerfarne bjergbestiger jeg er ;)

 

Vi kom helt derop, og udsigten var helt klart værd de mange trapper. Her gik jeg og troede at profesionelle skihopppere havde en elevator helt til toppen.. Det har de IKKE.

 

Men som sagt det var udsigten over Oslo værd at komme derop.

Vi havde som det kan ses vejret med os og det eneste der kunne klages over var en lidt kølig vind.

Efter en hyggelig frokost til de sædvanlige norske overpriser gik vi stille og fredeligt mod båden. Blev dog lidt afbrudt af et par skønne "damer" der skulle til at vare med i starten af paraden

 

Festlig og farverigt var det helt bestemt. Vi kunne dog ikke nå at se så meget mere af det.

Nåede dog lige at snuppe et billede af en del af akershusfæstningen

Og tænkte at der i hvert fald ikke der man lige smutter i baghaven efter purløg.

 

Derefter gik de trætte fødder tilbage tilbage til færgen som snart sejlede os hjemad. Denne gang fyldt med festlige mennesker på vej til Roskilde. Ok indrømmet, nogen af dem var nok liidt for festlige, men heldivis lå vores kahyt ikke i et af det hårdest udsatte områder, så vores nattesøvn blev reddet, og jeg fik min trang til festival udlevet. Tror jeg er ved at være for gammel til den slags ;).

Nå men arbejdet og andre pligter kalder. I morgen kommer der ny kat, så hjemmet skal lige killingesikres en smule, inden cyklen kører mod rigshospitalet.

Kommentarer

  1. Irene
    28. Jun 2006 13:07
    1

    Var i slet ikke på Edward Munch museum? DET ville have været en oplevelse af de helt store!

  2. Stina
    28. Jun 2006 13:19
    2

    Der var grænser for hvad vi kunne nå på de par timer vi havde der. Men det er ret sikkert ikke sidste gang vi tager derop, slet ikke hvis vi bliver lovet samme gode vejr som i sidste weekend :)

Arkiv